Opskrift på speltbrød

Når ungerne er ude..

.. daser forældrene på sofaen
De første 3 dage af ugen var det kun drengene der havde påskeferie, så de kom med farmor og farfar i sommerhus et par dage.

Det betød så, at Anders og jeg havde et par aftener for os selv og det er sådan en situation der må og skal udnyttes på det groveste.

Jeg så mit snit til at slippe uf af køkkenet et par dage og kaste mig på sofaen mere eller mindre lige efter arbejde. På vej hjem fra arbejde kørte jeg forbi den lokale delikatessebutik og købte lidt forskelligt der ikke krævede den store forberedelse..

Den tid jeg sparede i køkkenet mandag kunne jeg bruge på at bage kage til mine kollegaer ;o)

Alt hvad vi skulle bruge (altså spise og drikke) hele aftenen blev sat frem på sofabordet, så vi ikke behøvede at rejse os igen.
Og så brød vi ellers alle regler – på én gang; spiste i sofaen imens vi så fjernsyn; Suits på Netflix

Rart, tiltrængt og hyggeligt
– og dagen efter sov jeg helt til kl. 6.40 og mødte kun lidt senere på arbejde end jeg ellers plejer..

Hurra for (drengenes) påskeferie

8 kommentarer

  • Hej Pernille, ville sådan ønske, at du blev kontaktet af et forlag, som ville have dig til at lave en kogebog til børnefamilier, for hold nu op hvor er det altid lækkert og inspirerende, det du laver!!
    Kram Anja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Wow Anja, tusind tak for din besked, den gjorde hele min dag så fantastisk :o)
      Det ønske har jeg egentlig også ;o)
      Måske det går i opfyldelse en dag
      Kram tilbage til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder super dejligt og fuldt fortjent. I øvrigt en super lækker menu, du lige fik tryllet frem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ELSKER Suits!
    Tak for inspirationen til maden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mmm – hvad slags kage (?) er det som er i bunden? Det ser da bare guf ud!

    (Og vi holder omtrent samme slags aftener når lillepigen er sendt “væk” til besteforeldre!)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på speltbrød