Da mit moderhjerte smeltede i forårskulden

Man skulle tro vi ikke lavede andet..

Okay altså, vi har faktisk også lavet andet i weekenden end at spise, selvom jeg godt kan se at billederne fortæller en lidt anden historie :o)

Vi lagde godt ud fredag aften og fortsatte den gode stime lørdag morgen med friskbagte boller og bananpandekager.
Der skulle lægges en god bund inden den stod på gymnastikopvisninger til den store guldmedalje. Drengene var super seje på gulvet og også ret optagede af at se de andre hold hoppe og springe lige foran os. Jeg synes det er fedt at de, ligesom mig, kan se det fede ved gymnastik

Selvom det efterhånden er 14 år siden jeg selv gik på efterskole, kan jeg stadig ikke se en efterskoleopvisning uden at få tårer i øjnene og blive overvældet af fantastiske minder.
(Okay, det spiller måske en smule ind at tårer nærmest sidder permanent i min øjenkrog.. De sprang frem under fødslen for snart 6 år siden og er ligesom ikke tørret ind endnu.. mon de nogensinde gør?) ;o)

Lørdag aften bød på burgere med laks, spinat, parmesan, coleslaw og andet godt
Og abemad som MGP slik, det er altid en succes herhjemme og drengene efterspørger ikke engang slik i stedet. Det er med at nyde det så længe den går..
Og sørme om ikke begge drenge holdt den kørende til det sidste, selvom det ikke var Williams favorit der løb med sejren.

Søndag måtte Anders af sted på arbejde, men drengene og jeg sofadasede og de var på besøg hos farmor og farfar et par timer mens jeg nuppede en lur på sofaen – virkelig tiltrængt!
Om eftermiddagen spillede vi Uno og spiste æble/hindbærsnitter til den store guldmedalje.
William udbrød efter første bid “De smager jo som perfekt mor” ;o) Den dreng er fuld af fine komplimenter

Har du også nydt weekenden, midt i blæsevejr og regnbyger?

I dag starter jeg den nye uge med et spændende besøg i Aarhus, mere om det en af dagene.
Hvis du kigger med på Instagram (@mormedmegetmere) får du nok allerede et glimt af det engang i løbet af eftermiddagen ;o)

Rigtig god mandag!

6 kommentarer

  • Det var en sød formulering, den med tårene der sprang frem i øjenkrogen og blev hængende. Det tror jeg også passer på mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder 🙂 Der er også sket noget med mine tårekanaler efter fødsels. Så sent som i går da jeg selv stod på opvisningsgulvet og kunne høre mine børn råbe: Der er min mor, måtte jeg virkelig tøjle tårerne. Ikke lige det allermest belejlige sted…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så tror jeg godt at jeg tør sige glæder mig til at se dig igen Pernille 😉 dejlige billeder som altid, jeg kom gerne og spiste hos jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da mit moderhjerte smeltede i forårskulden