Formland set med min linse...

Første dag i resten af mit liv…

Det her er et af de indlæg der har været længe undervejs. Et indlæg der er lagt mange tanker og følelser i – altså endnu flere end normalt :o)

Når jeg ser et afsnit af Bonderøven får jeg en umiddelbar lyst til at frasige mig paracelhus, naboer og byliv og flytte på landet og leve bæredygtigt.. Kender I det?
Det går dog for det meste hurtigt over igen, for der er nok ikke nogen der gider følge mig med et kamera og betale løn den vej og så kan det måske godt være lidt svært at få det hele til at gå op i en højere enhed..
Men alligevel er der en lille flig der bliver hængende dybt inde og vokser sig fast stille og roligt. Et brændende ønske om engang imellem at turde ryste posen, sådan helt, eller lytte efter min umiddelbare indskydelse for det vil helt sikkert bringe sjove og gode oplevelser med sig
(Og nok også en del hovedpine, for jeg er ikke typen der vil kunne leve helt ukontrolleret altid og hele tiden, men indimellem var det da sjovt om man kunne give sig lidt mere hen til mavefornemmelsen og hjertet)

For et par uger siden så jeg et afsnit af en dokumentarserie på DR2 der hedder “Sådan er det bare”, der omhandlede den måde vi lever med dét at arbejde.. Den udsendelse satte ord på så mange af mine tanker og følelser. I det hele taget er det en meget tankevækkende dokumentarserie, for det er tankevækkende så mange ting vi har det sådan med – altså at “sådan er det bare”..Det der med at gå på arbejde er en af de ting vi gør, for “sådan er det bare” – det skal man jo…

Til dels går vi måske alle sammen rundt indimellem og drømmer om at sige vores arbejde op – lidt ligesom at undersøgelser har vist, at jeg langt fra er den eneste der får lyst til at flytte på landet og leve som Bonderøven og være selvforsynende, mens man sidder og ser programmet.
For de fleste er der dog stemmen indeni der stopper én – og det uoverskuelige i at tænke sine følelser til ende..

Jeg har A L T I D drømt om at være selvstændig. Jeg elsker at arbejde, også gerne mange timer, men det skal være med ting jeg synes er sjove at lave.
Efter knap 9 år i samme virksomhed var jeg faktisk hver dag ked af at gå på arbejde, som i hver dag!
Det var ikke længere en følelse der kom og gik, den var der hele tiden og jeg overhørte den i lang, lang, lang tid. For lang tid kan jeg konkludere her på “den anden side”.

Jeg kunne slet ikke finde nogen mening i det jeg lavede, jeg knoklede bare derudaf, høstede frugterne af det hårde arbejde i form af mere arbejde og sådan var det bare.. Jeg var slet ikke mig selv til sidst, jeg kunne ikke rigtig mærke mig selv.

Da vi fik Sigurd for 3 år siden var han syg mere eller mindre konstant de første 2 år. De første 10 måneder havde jeg barsel, døjede selv med en hel del sygdom, men havde på den måde ikke et “rigtigt arbejde” jeg også skulle passe, altså udover at være mor, kone, hausfrau osv. osv. Dog brugte jeg en del tanker og frustrationer på at tænke over min jobsituation når min barsel skulle have en ende..
Da jeg kom tilbage til arbejdsmarkedet og både skulle jonglere arbejde, 2 børn, konstant sygdom, læge/hospitalsbesøg, INGEN søvn osv. var jeg til sidst dér hvor jeg ikke følte jeg kunne slå til nogen som helt steder. Jeg kunne hverken være den mor, kollega, kone, medarbejder, veninde eller blogger jeg gerne ville være, jeg havde i stedet konstant dårlig samvittighed.

Til sidst hankede Anders op i mig for alvor og sammen tog vi beslutningen om at ændre det der skulle til for at jeg kunne finde ind til mig selv igen og blive glad, sådan rigtigt. Vi regnede forfra og bagfra, gik budgetter og tal efter i sømmene, så på hvor vi kunne “undvære” og hvilke ting der var nødvendigheder og til sidst lå beslutningen lige for; jeg skulle sige mit arbejde op.
Jeg tror aldrig jeg glemmer den aften hvor vi tog den endelige beslutning. Det var den vildeste lykkefølelse og en rus jeg aldrig har oplevet før. Da jeg lagde mit i min seng om aftenen føltes det som om jeg fløj 10 cm over den..

Jeg er helt sikkert en perfektionist der knokler for at gøre “alle tilfredse” og tager mig selv til sidst.
Endelig tog jeg en (stor) beslutning der både kom mig og min familie til gode. Altså ikke umiddelbart økonomisk, men på så mange andre planer.
Jeg har brugt det sidste år på at forberede mit næste skridt, undervejs har jeg været nødt til at arbejde med andre ting for at få hjulene til at køre rundt, men jeg har kunnet holde til det, for jeg har vidst at jeg var på vej mod noget godt.

Og nu er det så tid til at tage næste skridt, et stort et af slagsen..
Fra i dag, d. 3. februar, kan jeg, blandt meget andet, igen skrive studerende på mit CV.
Jeg starter nemlig med at studere igen og skal til at læse videre indenfor det felt jeg har arbejdet med de sidste mange år.
Derudover tager jeg springet, det jeg har haft lyst til at tage i så mange år, og bliver selvstændig.

Som jeg sidder her og skriver mine tanker ned er det med bævrende fingre at jeg skal trykke på udgiv knappen. Det her er et af de tekst- og tanketunge indlæg,som jeg selvfølgelig håber I vil tage godt imod.
Dette nye kapitel er så meget en del af mig (ligesom bloggen) at jeg ikke kan komme udenom at fortælle Jer om det.
En del har spurgt ind til hvad jeg arbejder med, og dét indlæg kommer jeg til, det lover jeg. Det hænger nemlig også meget sammen med det jeg nu skal til at arbejde med som selvstændig og også det jeg skal til at studere.

Jeg er s… nervøs for 1. skoledag, det er en kæmpe stor beslutning for mig at skulle være studerende igen. Ikke kun pga. det med SU’en (arhem efter 10 år med fast lønindkomst er det altså en kamel der skal sluges) men også fordi jeg pludselig mærker min alder og skal til at studere blandt og med en hel del der er noget yngre end mig og som har en anden slags forpligtelser end dem jeg har herhjemme – størstedelen har nok en anden slags “problemer” at slås med end mig… ;o) (Jeg kan trods alt stadig godt huske hvordan det var at være 20 haha)
Men jeg glæder mig til at få fyldt endnu flere klodser i vidensrygsækken og til at bruge mig selv og mine evner igen, blot på en lidt anden måde.

Og så glæder jeg mig til at tage endnu et skridt på vejen i den rigtige retning. Livet er for kort til at være ked af sit arbejde hver dag – bevares vi kan alle have en dårlig dag indimellem – men ikke hver dag. Så må der sadles om, selvom det kræver en del mod. På baggrund af min fars kræftkamp, er jeg endnu en gang blevet mindet om livets skrøbelighed. Min far elsker at arbejde, helst rigtig mange timer hver uge og sådan har jeg også haft det. Den glæde vil jeg finde ind til igen. Jeg mærker den f.eks. når jeg blogger, så jeg ved den er derinde..! Jeg vil forfølge min drøm om at arbejde med lige præcis det der gør mig glad og ikke “nøjes” :o)

Min første skoledag falder på Sigurds fødselsdag, men jeg håber jeg har energi nok tilbage i tanken til at fejre ham med pomp og pragt i aften. Ihvertfald blev han fejret godt og grundigt i går – det kommer der mere om i morgen :o)

Kryds fingre for mig, så er I søde. XXX
Rigtig god mandag og ny uge til Jer alle

   

34 kommentarer

  • Ej, hvor spændende, Pernille. Det er jeg glad for at læse – er sikker på det er det rigtige for jer, og sejt at du tager konsekvensen. Glæder mig til at høre meget, meget mere ;o). Held og lykke med din nye fremtid. Kh. Pia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LYKKE TIL!!! Høres så spennende ut å begynne å studere igjen, setter pris på det på en helt annen måte enn når man er 20..;) Har nettopp tatt samme valg som deg…, sagt opp fast jobb, kjøpt nytt hus i en liten by ( rett ved havet, med egen båtplass… så planen er å fiske masse middager selv…, hjelper jo litt på at vi mister en inntekt.., hihi) og skal være hjemme med jenta mi som straks er 8 måneder lenger enn hvis vi ikke hadde tatt disse valgene. Man skal høre på magefølelsen å hoppe i det, det er sjelden det ikke blir bra da:)) Skal bli spennende å høre om dine nye planer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt at du deler alle tankerne over så lang tid- det giver så meget mere inspiration til os alle – tak for det! Jeg håber du vil skrive om hvordan du har afklaret hvad du vil arbejde med som selvstændig- for det synes jeg er rigtig svært…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har først læst indlægget idag, – der var jo arbejde der skulle passes…ehmmm….
    Men jeg vil gerne stemme i, ligesom de andre der kommenterer, og sige at det er et rigtig godt indlæg. Og jeg har selv mange, mange år tilbage på arbejdsmarkedet og siger til mig selv sådan ca. hvert ½ år; hvorfor skal størstedelen af livet bruges på arbejde, når der er en hel verden, masser af mennesker og alt mulig andet, der skal udforskes og funderes over….Men ja; sådan er det bare! Arbejde skal vi alle (eller har vi alle gjort!), og måske er det også dér at flest mennesker føler at de dur til noget, er noget, gør noget (for andre?) og får noget igen…. at det så ikk er alle der får en fair, lige løn er så en hel anden debat 😉

    Men jeg ser frem til at følge dig på din videre tur gennem arbejdslivet – som studerende, selvstændig eller…..
    – Og vær aldrig nervøs for at klikke sådanne indlæg som dette igennem, – det er jo netop dét som livet (også) handler om 🙂

    PØJ PØJ 😉

    // Rikke //

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med beslutningen! Det er så vigtigt at lytte til sin mavefornemmelse og sige fra, hvis man ikke kan eller vil mere. Jeg blev selvstændig, da jeg havde fået min søn. Jeg kunne på ingen måde se, hvordan jeg skulle kunne hænge sammen som mor, menneske eller kæreste, hvis jeg skulle have et almindeligt fuldtidsjob ved siden af to børn, jeg også gerne ville være der for. Så selvstændig it was. Det er ingen dans på roser rent økonomisk, men fleksibilitet er der til gengæld masser af, og det nyder både jeg og børnene rigtig godt af. Held og lykke med første skoledag. Bliver spændende at læse med i din videre færd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt og fint indlæg!!
    Hatten af for dig Pernille! Hvor er det skønt at du har fundet den rette vej – tillykke!! Kender godt til det med SUen, studine med år på bagen og studieliv med børn – startede selv uddannelse september 2012 – men det har overrasket mig så positivt! Jeg nyder den flxibilitet studielivet giver! Glæder mig til at høre mere om det spændende liv du begynder idag!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg og at du har fundet den vej du gerne vil gå : ) Jeg ønsker dig god vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det et modigt og ærligt indlæg, virkelig dejligt at læse. Både om dine overvejelser og om din/jeres beslutning. Jeg er fuld af beundring for dit mod og styrke – både i denne proces, men også omkring din fars sygdomsforløb. Du må være en fantastisk datter, mor og hustru – og så virker du jo som den sødeste person. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke i din videre færd med studie og som selvstændig – og så håber jeg at hilse på dig til PDL om nogle uger.

    Desværre kender jeg kun alt for godt det med ‘at nøjes’ i sit arbejdsliv, hvilket bestemt ikke er fordrende ift at være det bedste for dem derhjemme, dem der betyder allermest – og jeg kan kun sige at jeg ville ønske at jeg havde (økonomiske) mulighed for at gå samme vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var virkelig et skønt og rørende indlæg. Tak fordi du deler.

    Jeg kæmper med mange af de tanker du har gjort dig, og særligt programmet “sådan er det bare” gjorde det kun “endnu værre”. For lige nu er jeg desværre nød til at sige “sådan er det bare”… Men jeg håber, at der i (nær) fremtid også er en løsning for mig… Det handler jo meget om priotering også.

    Det er virkelig sejt at du har taget springet – både som studerende og selvstændig. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvad det præcis er du skal lave fremover. Stort tillykke med beslutningen (og Sigurd – ikke at forglemme).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • wauw et fint indlæg…. hvor dejligt at læse, og fedt med din ærlighed her ude i blogland…. Man ved jo aldrig helt hvordan den modtages. Men det her, det kan man da kun tage hatten af for… og i mit tilfælde, også sidde med en lille smule misundelse inde i huden.

    Hvor dejligt at du har fundet den rette vej et bevæge dig af…. Jeg håber den bliver lykkelig og travl og skøn… LIge som du ønsker….

    Og nu håber jeg snart du gir en kaffe…. Jeg kører

    KNUS

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil krydse alle fingre for dig. Hvor er det bare sejt, ikke blot at du vil studere igen men også springe ud som selvstændig. Hvad det præcis indebærer glæder jeg mig til at høre mere om. Dertil vil jeg sige, at jeg selv efter flere år på arbejdsmarkedet og allerede en endt uddannelse, valgte at hoppe tilbage på skolebænken. Det har været det bedste valg – foruden det at få børn – i mit liv. Pøj Pøj med de nye eventyr, glæder mig til at følge dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med Sigurd. Og tillykke til dig med at du tager ansvar og handler på de ting, der ikke giver den rette mavefornemmelse. Det er vi vist ganske mange der kunne lære af! Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med studiet og dit selvstændige virke – jeg er sikker på at din arbejds- og livserfaring kommer til at være en stor styrke for dig i begge henseender.
    Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt til dig! Og godt at du valgte at udgive indlægget 🙂 når man læser sådan et indlæg, så tænker man selv at det er på tide at man gør noget i den retning istedet for bare at lade tiden løbe. Jeg er sikker på at det er det rette valg for dig og familien! Håber at det gik godt i dag og tillykke med sønnen 🙂 tusind tak for en hyggelig dag i lørdags. Håber vi ses igen snart – måske til pomp de Lux. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er simpelthen så sej…!!!! Og hvor er du godt gift… :0) Og et stort tillykke med sønnike… Flot du tog dig mod til dit nye liv, det er sku godt gået.. :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare spændende ! Og alt mulig held og lykke til dig 🙂 Stort tillykke med lillemanden i dag !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare dejligt at læse! Jeg har også set udsendelsen på dr2 og kan ligesom dig sagtens relatere til problematikken med manglende arbejdsglæde. Det er så dejligt at høre, at du har taget springet og turde gøre noget ved det. Det misunder jeg dig for.
    Jeg glæder mig til at høre mere om dit liv som studerende og selvstændig. Det lyder spændende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vildt godt gået! Pøj pøj og jeg glæder mig til at høre mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan. Meget inspirerende. Al mulig held og lykke.

    Kærligst
    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor spændende – held og lykke med det hele!
    Vor intet vover..

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så sejt at du står ved dig selv og følger dit hjerte. Det tager lang tid at komme dertil, men så kan det heller ikke ende galt! For uanset hvad der sker har du fulgt dine mavefornemmelser og så beholder man respekten for sig selv. Og det skal man ikke kimse af!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt! I er en stærk familie der har taget nogle gode og flotte beslutninger sammen, jeg er sikker på at dy nok skal klare det – og selvfølgelig også en fødselsdag senere 😉
    Pøj pøj med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tuder lige lidt efter at ha’ læst dit indslag… Du skriver om alt det jeg går og tumler med lige nu. Jeg er bare ikke kommet frem til hvad den rigtige løsning er for mig og min familie. Seje dig, at du har kastet dig ud i det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Pernille, Kæmpe stort tillykke til dig og din familie, med den beslutning. Og tak fordi du deler dine tanker med os. Jeg tror der er mange som i perioder har det ligesom dig, jeg kender det i hvert fald lidt for godt, og det kræver mod at tage den slags beslutninger – men som du også skriver, så er de bare SÅ rigtige, når de er taget 😀
    Jeg er SÅ glad på dine vegne, og du bliver da den seje, erfarne kvinde på dit studie! 😉
    Jeg ønsker dig en rigtig god start og glæder mig til at læse mere om dit ‘nye liv’
    Msnge hilsner,
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med din beslutning. Jeg valgte jo selv at blive studerende igen efter at have arbejdet indenfor et felt i syv år, som jeg aldrig følte mig 100% tilpas i. Jeg var SÅ nervøs for førte skoeldag, og jeg er helt klart et andet sted i livet end de andre. Men jeg har ikke fortrudt det i ét sekund. Jeg håber din oplevelse bliver lige så god som min. Held og lykke og masser af kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest tillykke med din beslutning 🙂 Jeg er selv selvstændig, har en pige på snart tre og en baby på vej. Det er et helt andet liv, som måske nok kan give nogle anderledes bekymringer om for eksempel økonomi. Men følelsen af, selv at bestemme, og arbejde med noget man elsker hver dag er det værd! Og så er det fantastisk at være fleksibel med små børn derhjemme. De mærker jo ikke, at du arbejder nogle timer om aftenen når de sover. Til gengæld mærker de, at de har en mor med mere glæde og overskud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med beslutningen og med din første skoledag 🙂 det er en stor beslutning og jeg kender lidt til det. Jeg startede også uddannelse september 2012, og det var en smule angstprovokerende for mig. Det første år nåede jeg inden barsel og det gik virkelig godt. Man er god til at strukturere sin studietid når man også har børn. Jeg kan mærke jeg er på et punkt hvor jeg synes det er rigtig hårdt med de få penge men jeg håber det bare er en slags “midtvejskrise” jeg har gang i. Jeg ønsker dig så meget held og lykke og jeg glæder mig til at høre hvad dit felt er og hvad du skal arbejde selvstændig med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke! Et stort og spændende skridt du tager i dag – jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med at du har fundet ud af, at man er sin egen lykkes smed og at man selv skal gøres, ændres eller forandres for at man kan være glad helt nede i maven.
    Jeg bed ikke hvor gammel du er, eller hvilket studie du starter på idag. Men jeg vil vove at påstå, at det altså ikke længere kun er de unge der studerer. Da jeg startede på min overbygning i 2011 som 23-24 årig, var jeg klart den yngste i klassen. Vi var måske 5 på ca. min alder og ellers var de fleste næsten fyldt 30 inden vi var færdige i starten af 2013. Flere var også fyldt 40.
    Så jeg håber du finder din lykke der, og nogle du har noget til fælles med – uanset alder, for det gør det altså lidt rart, at man har nogen man kan regne med og være social med, på sit studie..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RIGTIG meget held og lykke med din store dag! Du er mega sej at du tør, og en kæmpe inspiration;-)
    Jeg kan nikke genkendene til flere (mange) af dine tanker og overvejelser!
    Jeg glæder mig til at høre mere om hvad du skal bruge resten af dit liv på;-)
    Pøj pøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så dejligt at læse dit indlæg. Tillykke med studiet, med selvstændigheden, med at turde og selvfølgelig også et tillykke med din søn :-). Håber I alle må få en dejlig dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hoppede herind via IG, for det lød som om du har spændende ting for. Og det må man sige, at du har. Det var et utrolig interessant indlæg at læse for mig, for jeg går selv og funderer over arbejdsliv og glæde, hvad gør mig glad, hvad vil jeg egentlig osv.? Tak for dine tanker, de har givet mig endnu en dimension at tænke på for mig selv.
    Jeg ønsker dig alt held i din skolegang og selvstændighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig spændende. Så mange mennesker får aldrig sprunget ud i livet, og jeg forstår det sådan set godt, for sådan er det bare. Det er utrygt og forbundet med fare, alle klokker ringer. Men på den anden side er der fedt, det tror jeg på. Og jeg tror de færreste fortryder at de havde modet til at prøve. God første dag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg – tak fordi du deler dine tanker med os. Jeg bliver også fanget i hverdagen engang i mellem og ønsker mig tilbage til barslen hvor der var knap så mange forventninger og krav – et frirum. Men jeg er heldigvis der hvor mit job stadig gør mig glad så jeg bliver lidt endnu. Man skal følge din mavefornemmelse for vi er her jo ikke for evigt! Det skal vi huske på, og hvis der er noget i vores liv som ikke gør os glad så er man nødt til at sadle om. Jeg håber at springet er det helt rigtige for dig 🙂 Glæder mig til at høre mere! Kh Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg Pernille!
    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med titlen som selvstændig om med livet som studerende.
    Jeg glæder mig til at høre mere om det.

    jeg står lidt i samme situation som dig – jeg er også rigtig ked af mit arbejde – jeg vil noget helt helt andet ( noget med mad, som jo er det jeg er godt til og brænder for) men jeg tør bare ikke rigtig (endnu) at give slip på det trygge og kaste mig ud i det jeg drømmer om og brænder for.

    Jeg misunder dit mod og ønsker dig alt mulig held og lykke.

    kh maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Formland set med min linse...