Personlige Plakater

Spelt bagels

Dengang jeg var meget yngre end jeg er nu og vi ikke var så (hvede)melforskrækkede, havde jeg ofte et par bagels med i madpakken med kylling og salat imellem.
Det var vist dengang bagels var “the new thing” fra Over There..
Selvom min skoletid ikke altid bringer lutter gode minder med sig, så forbinder jeg alligevel bagels med noget godt og jeg synes derfor det er sjovt at bage dem indimellem.
Det er selvfølgelig lidt mere besværligt end “bare” at bage boller, men det er nu også en anden slags bolle der kommer ud af anstrengelserne og jeg kan godt lidt det bid der er i en bagel
(og så tager det altså heller ikke så forfærdelig meget længere tid lige at koge dem)

Jeg har forsøgt mig frem i forhold til at lave en version der udelukkende består af speltmel. Jeg har lavet den i en grovere version, hvis du har lyst, kan hvedemel, og evt. lidt rugmel eller grahamsmel sagtens erstatte speltmelet.

Til 8 store bagels
Du skal bruge: 
25 gr. gær
2,5 dl håndvarmt vand
1 tsk. honning
1 tsk salt
Grahamsspeltmel
Sigtet speltmel
Evt. drys

Sådan gør du: 
Rør gæren ud i det lune vand. Tilsæt honning og salt, rør rundt og lad det hvile et par minutter.
Tilsæt derefter grahamsmel til massen er som tyk grød. Derefter tilsættes sigtet speltmel og æltes godt indtil dejen er smidig og slipper kanterne på skålen.
Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og slå dejen ned og ælt den kort. Rul den til en pølse og skær 8 lige store stykker.
Form hvert stykke til en bolle, tryk den lidt flad og lav et hul i midten med din tommelfinger.
Stik begge pegefingre ind i hullet og kør rundt indtil hullet er forholdsvis stort. Læg den på bagepladen og tryk den lidt flad og sørg for at hullet er ok stort, det bliver mindre under hævningen.
Stil pladen med bagels til efterhævning i 30 minutter.
Hvis hullet er næsten forsvundet under efterhævningen kan du, med et par fingre, nænsomt forstørre det lidt igen.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Kom et par spsk sukker i en stor gryde og fyld den 2/3 op med vand. Bring vandet i kog og skru ned så det kun lige bobler. Put 2-3 bagels forsigtigt i vandet i 2 minutter og vend dem derefter om så de bobler med i 2 minutter på den anden side også.
Tag dem op med en hulske og sørg for at hælde vandet fra. Læg dem på en tallerken med det drys du nu ønsker skal på den ene side (jeg brugte en blanding af speltflager, sesamfrø og birkes) Læg dem tilbage på bagepladen med drysset opad
Fortsæt til alle bagels er blevet kogt og dyppet i drys. Sæt pladen i ovnen i 15-20 minutter til de er færdigbagt og lyder hule når du banker dem under bunden.

Nyd som sandwichboller, i madpakken eller til eftermiddagshyggen

Rigtig god onsdag – min dag skal bruges på at pleje drengenes og min halsbetændelse. Selvom det er surt med hoste og ondt i halsen er det nu også lidt hyggeligt at sidde tre på stribe under tæpper i sofaen og læse bøger (og måske snuppe en powernap) :o)

8 kommentarer

  • Sabina Christiansen

    Hej kan man osse bruge fuldkorn mel I stedet for grahamsmel ? Hvor meget bruger du ? Og af spelt mel ? Hilsen sabina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Sabina
      Ja, det kan du sagtens bruge i stedet 🙂
      Jeg har ikke de nøjagtige mål på denne opskrift, men jeg vil forsøge at få dem ind hurtigst muligt. Ellers kan du evt. forsøge dig med opskriften og fremgangsmåden, som er beskrevet ovenfor 🙂 Det varierer nemlig meget, alt afhængig af meltype og mærke, præcis hvor meget mel man skal bruge.
      Rigtig god eftermiddag

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhm. det lyder lækkert. Jeg skal blive bedre til at eksperimentere med bageriet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud skal bagels virkelig i vand ! Spændende…. Hvis jeg mangler spændende opskrifter skal jeg altid bare kigge forbi hos dig :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh det var sødt skrevet Katja, tak.
      Ja de skal simpelthen koges for at få den seje overflade der kendetegner en bagel :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    MUMS hvor ser de lækre ud!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Personlige Plakater