Indendørs hygge

Forberedelser & forkælelse

Jeg havde forestillet mig at den der massive interesse for store maskiner, lastbiler osv. ville forgå stille og roligt ligesom den gjorde med William, men.. Sigurd er stadig helt betaget af gravkøer, lastbiler, dumpere, busser, ambulancer, you name it..
Om et par uger skal vi fejre hans 3 års fødselsdag og temaet er selvfølgelig valgt ud fra hans store interesse..
Servietter med dækaftryk, små maskiner og hamakreationer er på plads og forberedelserne fortsætter for jeg har masser af ideer på tegnebrættet..
Jeg håber tiden og kreativiteten vil arbejde med mig de næste par uger :o)

I sidste uge blev der (også) fremstillet en del forkælelse i køkkenet. Min kære mormor, der lige er blevet 89 år, faldt ned fra en skammel og brækkede højre hånd, arm og knubsede flere ribben. Hun bor desværre ikke lige om hjørnet, men da jeg hørte at min mor tog på sygebesøg skyndte jeg mig at røre en omgang chocolate chip cookies sammen som hun kunne tage med.
Min bror, der fyldte år i december, blev “mobbet” på arbejdet fordi han ikke havde haft fødselsdagskage med, så han bad mig hjælpe med at råde bod på det. Det blev til en blåbærdrøm og en chokoladebombe og de blev vel modtaget, heldigvis. Jeg hader at servere mad for andre jeg ikke selv har smagt på, men de ville nok opdage det ret hurtigt hvis der manglede en luns, så jeg måtte satse på at jeg havde klaret opgaven :o)
Lignende opskrifter kan du finde her på blåbærkagen og her på chokoladekagen

Håber I alle er kommet godt i gang med ugen?
God tirsdag

15 kommentarer

  • Super seje maskiner :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det cool at du går all-in på traktorpynt. Det må være et styks meget glad dreng du har, og mormor, og bror! Håber din mormor hurtigt bliver på toppen igen! Du er heldig at have hende, og hvor er det dejligt at du sådan forkæler med småkager. Klem Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din søde kommentar Pernille – det er lidt udenfor min “knowledgezone” med store maskiner, men jeg forsøger så godt jeg kan :o) Har efterhånden været tvunget til at se en del på dem de sidste år ;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke flot hamakreationer – og sikke en søster du er og barnebarn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herhjemme er alle store maskiner også et kæmpe hit! Måske jeg må låne inspiration fra dine fine perlekreationer, som kan pynte på min søns værelse? 🙂 Han ville da blive helt vild!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja lån endelig – jeg er også blevet inspireret flere forskellige steder på nettet :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke flotte Hama syslerier! Må gemme billederne til inspiration når vores Villum bliver lidt større. Og så er der nu flere kager på listen, der skal afprøves.. Uhhhmmmm!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak :o) Ja sådan en kageliste kan hurtigt blive lang, kender det kun alt for godt ;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er dybt imponeret af dine hama-kreationer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mmmm, hvor ser det lækkert ud! Og lyder vildt hyggeligt med forberedelserne til fødselsdagen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Har du opskrift på kagerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ane. Ja jeg har tilføjet link ovenfor til kager der minder meget om dem jeg bagte 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indendørs hygge