Så er det bare at vente..

Da jeg for nogle uger siden gik i gang med dette projekt, var jeg meget i tvivl om jeg ville kunne nå at blive færdig i tide..
Heldigvis (i dette tilfælde haha :o)) er jeg temmelig stædig og når jeg først har kastet mig ud i noget, kæmper jeg til det sidste for at det skal lykkes.
Jeg havde regnet ud hvor mange robotter jeg skulle brodere om ugen for at nå det.. Hver aften sad jeg med broderi i hænderne. Det endte med at jeg blev så bidt af det, at jeg kom langt foran planen hurtigt og pludselig var jeg færdig :o)

Jeg syede denne pose, jeg kunne fragte broderiet rundt i og det har fulgt mig på sygehusbesøg med min far som der som regel altid er meget ventetid forbundet med, og på en måde vil kalenderen minde mig om denne tid. Ikke nødvendigvis som et dårligt minde, bare et minde..

Ideen fik jeg for et par år siden hos Karen og jeg har haft den på to do listen siden. Min version er dog blevet en del anderledes..
Jeg er vildt godt tilfreds (ja undskyld, Janteloven er ikke at finde her i dag ;o)) og glæder mig som et lille barn til juleaften til at William skal se den d. 1. december med fine pakker hængende fra hver en ring

Jeg har valgt at blande tallene så der går lidt sport i at finde dem og den ring der hører til
Egentlig er den ikke særlig julet i sig selv, dog har nogle enkelte af robotterne fået nissehue på, men mon ikke den bliver det når der kommer pakker på og julepyntet i resten af huset..?

Nu er planen at lave en til Sigurd – altså til næste år – men det skal nok være med noget andet end robotter så.. Jeg må i tænkeboks :o)

Kan I alle have en skøn torsdag