Sommer i Danmark

Boblende glæde

København tur / retur

I fredags tog vi af sted på forlænget weekend til København. Mest fordi vi havde en baby vi skulle se, men i sidste øjeblik lykkedes det Anders at få byttet lidt rundt på sine vagter, så vi kunne blive et par dage, slå to fluer med et smæk og lege turister i København.

Selvom det er ved at være længe siden jeg voksede op i København føles det stadig lidt som at komme hjem. Jeg har SÅ mange barndomsminder fra byen, og det er skønt og helt fantastisk at opleve det hele igen, nu igennem William og Sigurd.

Fredag gik med at køre og beundre lækker lille baby.
Lørdag var vi i Tivoli heeele dagen :o)
Jeg ville gerne have været der til det blev mørkt, det er så smukt med de mange lys, men det må blive når drengene er blevet lidt ældre…
Søndag var vi i Nyhavn, på besøg hos dronningen (næsten ihvertfald) og et smut forbi Zoologisk museum.
Shopping blev det ikke til, kun et hurtigt kig hos Liebe mens vi ventede på at Tivoli skulle åbne..

Jeg havde fundet et hotel i indre København hvor vi kunne få to værelser adskilt af en dør imellem, så drengene kunne putte i fred om aftenen og Anders og jeg kunne nyde lidt voksentid og et glas rødvin, uden at skulle tænke på om vi nu larmede for meget og snakkede for højt osv.
Det var ikke et fancy hotel, men til prisen var det helt igennem godt, og med en så central placering, kun 3-4 minutters gang fra hovedbanegården, Tivoli og Rådhuspladsen (og med udsigt til Tivoli fra hotelværelset), kunne vi ikke have ønsket os det bedre. Vi var der jo mere eller mindre kun for at sove..

Vejret var vi også heldige med, kun søndag måtte vi have jakkerne frem, da det var en smule blæsende.
Og med to drenge der opførte sig eksemplarisk og nød det hele, vil vi mindes turen og glæde os til næste sommer, for vi har “besluttet” at det skal være en tilbagevendende begivenhed :o)

8 kommentarer

  • Jeg nød også “turen” og dine flotte billeder. Selv om jeg bor i byen (eller måske netop derfor?) er vi ikke for gode til at lege turister i Kbh. Vi må vist hellere af sted, men stranden har trukket mest den seneste tid… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Anette. Kan godt forstå stranden har trukket, sommeren kan være temmelig varm i byen :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en rigtig dejligt tur. Og sikke nogle skønne billeder. Jeg tror også vi skal tage en turisttur rundt i byen, når vi får vores ladcykel. Så bliver børnene proppet i vognen med en masse snacks, og så må vi rundt og vise dem byen. Det gør vi alt for sjældent 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Signe. Ja det bliver lidt meget “hverdag” indimellem og så er det godt at holde fri og se byen med andre øjne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som en dejlig tur i København.. Her er datteren blevet så stor at Tivoli bliver besøgt et par gange om ugen sammen med veninder og venner, ligesom da jeg selv var ung ;0) De klarer også selv busturen fra Dragør, hurra for de 12 år og at have en fornuftig datter :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som en helt igennem skøn tur. Må være fantastisk at være med, når ens børn får lov at opleve de samme ting, der fyldte ens barndoms somre… Jeg glæder mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det er virkelig skønt og indimellem ville jeg ønske at jeg kunne fastholde et godt minde og ikke vende tilbage til virkeligheden igen :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer i Danmark