Sol, sol kom igen & en vinder

En personlig gave – & en Give Away

I sidste uge fik William og Sigurd en gave af den mere personlige slags..
Et vendespil med motiver af dem selv og sjove oplevelser vi har haft sammen

En super hyggelig måde at fordrive en regnvejrs søndag på, de synes det er så sjovt at se dem selv på brikkerne.
Og så er det en rigtig god anledning til at få snakket om “dengang, da…”, “kan du huske..” osv. og få sat ord på en masse oplevelser igen og igen

Nogle af brikkerne har jeg ladet være lidt mere enkle i motivet end andre, så som et billede af vandmelon, kage, fodboldspil, scooter osv. for det kan være lidt svært at huske forskel på 25 forskellige motiver af én selv :o)

Når det så er sagt, bliver jeg stadig lige imponeret hver gang, over hvor gode de små hoveder er til at huske hvor de forskellige brikker er! :o)

Vendespillet blev leveret i en fin æske som dog ikke var så personlig som spillet, så jeg camouflerede kassen lidt inden de fik det overrakt :o)

Det tager ikke lang tid at lave vendespillet, det der tager længst tid er at beslutte sig for motiverne :o)
Jeg tænker at det også vil være en sjov ting at have med i kufferten når sommerferien banker på..

Hvis du også synes det kunne være sjovt at lave et personligt vendespil til dig selv, dine børn eller måske som en personlig gave kan du bestille et her

Du kan også være heldig at vinde et, for jeg har fået lov at forkæle én af mine kære læsere :o)
Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar herunder (og huske at skrive din mailadresse hvis du ikke har en blog, så jeg kan kontakte dig hvis du bliver den heldige)

Jeg trækker en vinder på søndag d. 30. juni kl. 18

66 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sol, sol kom igen & en vinder