Rigtig godt nytår!

Nytår – Nyt år

Nytårsaften blev fejret hos mine forældre sammen med min lillebror.
En lille flok, lige som vi kunne ønske os det.
Drengene hyggede sig og da de var puttet gik vi i gang med at spille. Som en tradition besvarede vi først en nytårsquiz med spørgsmål fra året der gik.
Derefter fik jeg delt ud af min fuldstændig ubrugelige viden i LOGO quizzen, som egentlig er et ret sjovt spil (specielt fordi jeg var på vinderholdet sammen med brormand :o))

Menuen var bestilt udefra, så vi alle kunne slappe mere eller mindre af og bare nyde dagen og aftenen.
6 retter blev der serveret i år, det var lige før jeg var ved at gå kold på halvvejen, men jeg fik da smagt det hele :o)

Min far har stadig ret god kontakt til sit indre barn og han havde derfor været i byen og købe nytårsløjer, spøg og skæmt som han skulle lokke William med på.
En edderkop i mormors champagne, en søm igennem en finger, skøre briller, en hundehømhøm på stuegulvet osv. Måske plat – men til stor morskab for store og små :o)

Da det nye år blev sunget ind blev kransekagen serveret og til natmad stod den på obligatoriske hotdogs

Dagen derpå var vi voksne ret så trætte. A og jeg besluttede at gå hjem med drengene, det var skønt med frisk luft og 1 times travetur gjorde godt i kroppen.
Drengene “skreg” på pølser så jeg gik i køkkenet og lavede pølsehorn til dem. Jeg havde mere lyst til boller, så sådan en portion røg lige med nu jeg var i gang.
En hyggelig start på det nye år

Håber I alle har fået en god start på 2013
Jeg er spændt på at se hvad det bringer af store og små begivenheder :o)

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rigtig godt nytår!