Inden det er helt forbi..

Rigtig godt nytår!

Inden jeg lukker og slukker for i år får I lige et par glimt fra de sidste dage.

Vi har fejret min lillebrors fødselsdag med kødfondue, profiteroles og game night. Super hyggeligt.

Jeg har været i gang med at forberede bordpynt m.m. til den store aften i aften:
Små konfettiposer til små (og store) børn. Skægge sugerør. Servietroser. Bestikpakker med forbogstaver og “en lille fjer på”..
Jeg ønsker at vi får en hyggelig aften mere end en vild fest, men der må gerne være fut på borddækningen og de omkringliggende omgivelser – det er jo kun nytår en gang om året :o)

For første gang har jeg kastet mig ud i at bage kransekage. Gik bedre end forventet – næste år skal jeg dog helt sikkert forsøge om ikke jeg kan få glasurstriberne meget tyndere. Havde vist ikke fået rullet mit cornet helt stramt nok.. Mon ikke at øvelse gør mester..?
Måske det er fordi jeg stadig har lidt jul i kroppen, men jeg synes nu egentlig at kransekagen minder allermest om et juletræ?!

Nå anyway, jeg havde bagt lidt smagsprøver on the side og de blev mere end godkendt, så mon ikke den nok skal mænge sig med festlighederne i aften og gøre det den nu skal :o)

Tusind tak fordi I kigger forbi og tak for Jeres kommentarer, de betyder mere end I aner! 
I har været med til at gøre 2012 til et år der er værd at huske tilbage på! 

Jeg glæder mig til at tage hul på 2013 og se hvad det har at byde på. Jeg har besluttet mig for at det skal blive et fantastisk, spændende, begivenhedsrigt år, så mon ikke det bliver det :o)

Rigtig god aften og godt nytår!

12 kommentarer

  • Jeg er ikke så meget til kransekage, men de vandbakkelser ser uforskammet lækre ud – og jeg glæder mig til også at blive lækkersulten og inspireret til kreative sysler ved at følge dig i 2013 😉

    KH
    Laila

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Laila!
      De var virkelig, virkelig lækre de vandbakkelser. Ærgerligt de mætter så frygtelig meget (eller også er det meget godt :o))
      Jeg er meget glad for at du har lyst til at kigge med
      Godt nytår!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt Nytår Kære Pernille. Tak for endnu et kreativt og inspirerende indlæg – må altså lave de små confettiposer til Bonus fødselsdag (er det madparpir eller stof du har brugt?)
    Kransekagen ser super lækker ud – du kan med fordel bruge en lille sprøjte til glasuren, dem man bruger til medicin til småbørn (fås gratis på apoteket). Kh Anita

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak for din besked Anita. Og godt nytår til dig også!
      Ja, det er madpapir/mellemlægspapir jeg har brugt til konfettiposerne. Det var til stor morskab for store og små at rive dem over og strø hjerter overalt :o)
      Jeg havde faktisk sådan en sprøjteting som jeg ville bruge men jeg fik vist pisket glasuren for tyk, jeg kunne ihvertfald ikke få den ned i det forholdsvis tynde rør. Næste gang må jeg forsøge mig igen og håbe på et bedre (tyndere) resultat :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt nytår Pernille 🙂 glæder mig til at følge med her hos dig i 2013. Hos nogle bloggere føler man sig altid så dejlig velkommen, og hos dig er bestemt et af de steder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tusind tak for din besked Marie. Den blev jeg virkelig glad for!
      Rigtig godt nytår til dig og dine også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder – man bliver helt sulten 🙂 Godt nytår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flot bordpynt.. Kransekagen ser super flot og lige ud :0) Elsker kransekage…
    Godt nytår og jeg glæder mig til at læse med i det nye år :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Katja!
      Godt nytår til dig også – er glad for at du har lyst til at kigge med :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Hej Pernille
    Jeg håber, I får en rigtig dejlig aften, og jeg vil ønske jer et rigtig godt nytår:-)
    Jeg (og Mille) var forresten nede og vende på jeres gade i går, der har jeg aldrig været før;-). Jeres hus ser dejligt ud udefra.
    Mange hilsner fra Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lene
      Tusind tak for din besked. Jeg håber I havde en skøn aften og fik en god start på det nye år.
      Nej, gaden er nærmest ikke en man kommer forbi med mindre man har et ærinde. Næste gang må du komme ind forbi også :o)
      Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inden det er helt forbi..