En smule af min dårlige samvittighed afhjulpet..
William har i et godt stykke tid haft snakket om, at han gerne ville lave et græskar ansigt.. med tænder (meget vigtigt)..
I lørdags fik jeg købt et græskar i håbet om at vi kunne finde tid til at skære det ud i løbet af weekenden..
Da han så det var hans første kommentar “Nej mor, det er ikke sådan et jeg har ment, jeg har ment et STORT et” :o)
Nå men vi nåede så aldrig at skære det ud i weekenden, og de sidste 3 dage når han er kommet hjem fra børnehaven har han nævnt det som det første, og det har jo ikke ligefrem hjulpet på min dårlige samvittighed…
Så i dag skulle det være.. Han synes det var vildt sjovt at tage “indmaden” ud og da vi gik udenfor for at tænde lysene, hoppede han op og ned og grinede af glæde :o)
Det er de små ting der gør den store forskel…
(Og de ting man kan synes er – lidt – små, kan faktisk vise sig at være kæmpe store)
Så fint i fik lavet ham! Vi har lavet en tandløs;)